ADLEX Boligadministration A/S er for de foreninger, der har brug for en professionel partner til opkrævning, bogføring, budgetlægning og rådgivning. Det er vores mål at lette bestyrelsens arbejde, skabe tryghed og at levere administration med engagement. Vi har gennemprøvede IT-løsninger og er i stand til at give den bedste service, der passer til jeres aktuelle behov.
Vi er specialister indenfor andels- og ejerboligret. Hver forening har en fast tilknyttet jurist, som kan deltage i budgetmøder, være dirigent på foreningens generalforsamling m.m. og som i det daglige er klar med relevant rådgivning vedrørende byggesager, finansiering, vedtægtsspørgsmål, eksklusionssager, lejeret m.fl.
Når man som bestyrelsesmedlem i en forening skal forholde sig til de lån, foreningen har optaget, samt hvilke fordele og ulemper de respektive lån har, kan det forekomme uoverskueligt. Det er beslutninger, som påvirker hele foreningens samlede økonomi, hvorfor beslutninger om finansiering har stor betydning for foreningen som helhed, men også for den enkelte andelshaver. Vi tager i vores daglige arbejde højde for, at et lån skal stå i ejendommen i mange år fremover og bestemme boligafgiften – ikke bare for de nuværende andelshavere, men for kommende andelshavere i mange år fremover. ADLEX Boligadministration A/S følger nøje renteudviklingen, således at lånehjemtagelse varetages bedst muligt. Derudover overvåges andelsboligforeningens lån løbende i samarbejde med bestyrelsen.
Regelmæssige møder med banker og realkreditinstitutterne er en naturlig del af ADLEX Boligadministration A/S’ arbejdsform, hvor vi afstemmer hinandens forventninger. Samtidig får vi et uvurderligt indblik i institutternes arbejdsgange og politikker, og vi får afdækket tendenser i tiden og nye finansielle strømninger. Hos ADLEX Boligadministration A/S har vi igennem mange år rådgivet om omprioriteringer, og foreningerne har sparet mange rentekroner til gavn for budgettet. En løbende kursovervågning af alle realkreditlån giver hele tiden den bedste rådgivning for foreningens bestyrelse. Fast rente, variabel rente, rentemax, afdragsfrihed, F1-lån, Cibor 6-lån, renteswap er vanskelige emner at forholde sig til uden den uvildige professionelle rådgivning. Den får man ikke altid i penge- og realkreditinstitutterne.
Få en foreningshjemmeside til jeres forening hos ADLEX Boligadministration A/S. Foreninger administreret hos os tilbydes en foreningshjemmeside. Herfra opnås direkte adgang til foreningens egne dokumenter, som vi løbende holder opdateret. Hjemmesiden letter bestyrelsens arbejde, styrker kommunikationen med beboerne og mellem eksterne samarbejdspartnere som f.eks. foreningens bank, revisor og forsikringsselskab.
Dokumentarkivet indeholder foreningens årsrapporter, godkendte budgetter, generalforsamlingsreferater, vedtægter, husorden, energimærke, kontaktoplysninger til foreningens faste samarbejdspartnere og meget mere. Dokumenterne er kun tilgængelige for personer med adgang til foreningens personlige loginoplysninger. Loginoplysningerne kan udleveres til foreningens beboere, bank eller evt. mæglere i forbindelse med salg, der selv kan hente og printe dokumenterne.
Med et basissite fra ADLEX Boligadministration A/S får din forening en flot og moderne hjemmeside, hvor foreningen selv kan personificere udtrykket ved helt eller delvist at bytte billederne ud med fotos af jeres nærområde og bygningen. Alle medlemmer i foreningens bestyrelse kan altså redigere billeder, dokumenter og opdatere nyheder.
Der er sat fokus på hjemmesidens brugervenlighed og derudover får I en brugsvejledning til, hvordan I bruger jeres foreningssite. Kontakt jeres daglige administrator for at høre nærmere om jeres muligheder for at få en foreningswebsite.